Premier League er én af de største og mest fulgte fodboldligaer i hele verden. Det er en liga, der byder på et niveau af fodbold, der ikke ses mange andre steder. Derfor er der også mange fodboldinteresserede, der er inkarnerede fans af den engelske topliga. Er du én af dem, så vil du sikkert gerne se kampene live, ikke?

Det er der mange, der gerne vil, men en stor del af dem tror, at de er nødt til at have den store tv-pakke, hvis de skal kunne det. Det er dog slet ikke tilfældet. I stedet skal du oprette dig hos en streamingtjeneste, så du kan streame kampene. I Danmark kan du oprette dig hos ViaPlay, der har rettighederne til Premier League.

Premier League Live: Sådan gør du

Hvis du gerne vil kunne live-streame samtlige opgør, der afvikles i Premier League, så er du nødt til at oprette en konto hos ViaPlay. Du kan selvfølgelig også vælge at betale for den store tv-pakke, om end det er en større udgift. Derfor giver det naturligvis også bedre mening at vælge en konto hos ViaPlay, frem for en tv-pakke.

Det er tilmed rigtig nemt at oprette en konto hos ViaPlay, hvorfor du ikke skal bekymre dig for, hvorvidt det er for svært. Du skal blot udfylde en formular med dine personlige informationer. Når du har gjort det, skal du blot indtaste dine kortoplysninger. Herefter er du klar til at sætte dig til at se Premier Leauge-kampe.

Historien bag Premier League: Hvordan blev ligaen startet?

På trods af fin succes i europæisk fodbold i 70’erne og 80’erne, blev slut-90’erne et nyt lavpunkt for engelsk fodbold. Stadioner var ved at falde fra hinanden, deres fans havde dårlige faciliteter, hooligans blev flere og flere, og de blev tilmed udvist fra europæiske turneringer i fem år efter Heysel-tragedien d. 29. maj 1985.

Den engelske førstedivision (Football League First Division) havde været det højeste niveau inden for engelsk fodbold siden 1888. Det var dog en liga, der var bagud i forhold til andre ligaer som Serie A i Italien og La Liga i Spanien. De var bagud i forhold til både tilskuertal og omsætning i forhold til begge disse ligaer.

I starten af 1990’erne begyndte det dog at ændre sig. Ved FIFA VM nåede England semifinalen, mens UEFA ophævede deres forbud mod at spille i europæiske turneringer i 1990. Allerede året efter kunne Manchester United løfte trofæet i UEFA Cup Winners’ Cup.

Grundlæggelsen af Premier League

I 1990 mødtes Greg Dyke, der var adm. direktør for London Weekend Television (LWT), med repræsentanter fra de fem største fodboldklubber i England: Manchester United, Liverpool, Tottenham, Everton og Arsenal. Det var et møde, der var opsat med henblik på at bryde væk fra den daværende The Football League.

Dyke var af den overbevisning at det ville være mere lukrativt for LWT, hvis det kun var de største klubbers kampe, der blev sendt på tv. Derfor ville han også vide, hvorvidt klubberne var interesseret i en større andel af tv-pengene. De fem hold gik med til forslag og besluttede sig for at presse på med det.

Ligaen ville dog ikke have nogen form for troværdighed, hvis ikke den var støttet af The Football Association. Derfor besluttede David Dein fra Arsenal sig for at tale med FA, for at høre, om de var modtagelige over for idéen. FA havde ikke et godt forhold til The Football Legaue, hvorfor de så positivt på den nye liga.

Det resulterede i, at FA i 1991 offentliggjorde en rapport, der fik navnet Blueprint for the Future of Football. I denne rapport blev der indskrevet en plan for Premier League, som FA skulle overse og have autoritet over.

I slutningen af 1991 bringes et forslag på bordet

I slutningen af sæsonen i 1991 bliver der bragt et forslag på bordet, der handlede om at stifte en ny liga, der især havde til formål at bringe flere penge ind i spillet. Forslaget hed The Founder Members Agreement, og blev underskrevet d. 17. juli 1991 af de største klubber, hvilket var starten til den nye FA Premier League.

Den nye liga ville desuden havde en kommerciel uafhængighed fra både The Football Association og fra The Football League. Det betød, at FA Premier League havde licens til at forhandle egne sponsoraftaler og aftaler om tv-rettigheder. Det skete med et argument om, at det kunne give penge til vækst i engelsk fodbold.

På trods af, at Dyke faktisk spillede en stor rolle i oprettelsen af Premier League, så endte Dyke og ITV med at tabte rettighederne til at sende kampene på tv. Disse rettigheder blev solgt til BSkyB for hele 304 millioner pund. BBC formåede desuden at sikre sig rettighederne til en broadcast med highlights og Match of the Day.

Officiel registrering af ligaen sker i 1992

I 1992 trak en række klubber sig fra 1. divisionen og dermed også fra Football League. D. 27. maj 1992 blev FA Premier League registreret som en officiel forretning. Dengang arbejdede de fra et kontor, der var blevet stillet til rådighed af Football Association i deres eget hovedkvarter i Lancaster Gate.

Det betød også, at de brød med den 104 år gamle Football League, der indtil da havde haft hele fire divisioner. Den nye liga ville dog være den øverste liga i England, mens Football League skulle tage sig af de resterende tre ligaer. Foruden dette, så var der dog ikke mange ændringer i forhold til format, op- og nedrykning mv.

Som angivet herover, så medførte det dog ikke nogen forskel i forhold til det tidligere format. Det var fortsat det samme antal hold, der konkurrerede i den nye liga, mens op- og nedrykning mellem Premier League og 1. divisionen fortsat fungerede på samme måde, som den hidtil har gjort mellem 1. og 2. divisionen.

Den første sæson blev spillet i 92/93

Den første sæson i Premier League blev spillet i 92/93. I den første sæson bestod ligaen af 22 hold. Det første mål i ligaen blev scoret af Brian Deane fra Sheffield United, da de vandt 2 – 1 over Manchester United. De 22 oprindelig hold, der var med i Premier League, var de følgende:

Arsenal, Blackburn Rovers, Aston Villa, Coventry City, Crystal Palace, Chelsea, Everton, Ipswich Town, Leeds United, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Middlesbrough, Southampton, Nottingham Forest, Oldham Athletic, Queens Park Rangers, Sheffield United, Sheffield Wednesday, Norwich City, Tottenham Hotspur, og Wimbledon.

Efter første sæson endte henholdsvis Luton Town, Notts County og West Ham United med at rykke ned i den gamle 1. division i slutningen af 91/92-sæsonen. Derfor var de ikke en del af den første sæson, der spillet i den nye Premier League.

Ændringer i Premier League

I 1995 blev antallet af hold i Premier League reduceret til 20 fra 22. Det skete ved at fire hold blev nedrykket, mens kun to hold blev rykket op. Det var derfor ikke i lang tid, at der var plads til 22 hold i ligaen, da den var blevet udvidet til 22 hold i starten af 91/92-sæsonen. Det var året før Premier League blev oprettet.

  1. 8. juni 2006 krævede FIFA, at alle store europæiske ligaer, herunder bl.a. både Serie A i Italien og La Liga i Spanien, skulle reduceres til kun at have 18 hold ved starten af 07/08-sæonen. Det var Premier League dog imod, hvorfor de gjorde det meget klart, at det ikke var et krav, de havde i sinde at leve op til.

Virksomhedsstrukturen bag Premier League

The Football Association Premier League er drevet som en virksomhed og er ejet af de 20 hold, der spiller i ligaen. Hver klub har en andel, der giver dem én stemmeret hver i forhold til regelændringer, kontrakter mv. De 20 klubber udvælger en formand og en direktion, der tager sig af den daglige drift af ligaens forretning.

Derfor er The Football Association heller ikke direkte involveret i den daglige drift af Premier League, men de har dog ret til at nedlægge et veto, når det kommer til ting som at udvælge en ny adm. direktør eller en ny formand. Det samme gør sig gældende, hvis der er nye regler, der skal inkorporeres i Premier League.

Den nuværende formand er Sir Dave Richards, der blev valgt som formand tilbage i april 1999. Som direktør sidder Richard Scudamore, der blev ansat til denne stilling i november 1999. Derfor har både den siddende formand og administrerende direktør været ansat i deres respektive stillinger i mere end 20 år.

Tidligere formand og tidligere adm. direktør, John Quinton og Peter Leaver, blev tvunget til at opsige deres stillinger i marts 1999, efter de havde givet kontrakter til de to tidligere Sky-ansatte, Sam Chisholm og David Chance.

Premier League sender repræsentanter til UEFAs European Club Association

Premier League sender repræsentanter til UEFAs European Club Association, antallet af klubber og klubberne selv i henhold til UEFA-koefficienterne.

I sæsonen 12/13 var der fx ti repræsentanter for Premier League. Det var hhv. Arsenal, Aston Villa, Chelsea, Everton, Fulham, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Newcastle United og Tottenham Hotspur.